tirsdag den 4. december 2007

LibraryThing

Det var da en sjov "ting". Jeg lagde nogle af de bøger ind jeg har stående hjemme i bogreolen eller som jeg ville ønske stod der og fik det tilføjet min blog. Når(hvis)jeg engang får god tid kunne jeg tænke mig at bruge denne funktion rigtig meget.

lørdag den 1. december 2007

Jeg oprettede mig som bruger af Wikipedia og orienterede mig i hvorledes man skriver og redigerer, men jeg havde ikke rigtig mod på at skrive noget

tirsdag den 20. november 2007

23 ting-dokument

Jeg og Inge-Lis oprettede dokumenter, som vi skiftedes til at skrive i. Det tog lidt tid inden vi fandt ud af systemet, vejledningen kunne godt have været lidt bedre omkring det praktiske m.h.t. hvordan man deler, f.ex skal man trykke på noget efter at man har skrevet? (det skal man ikke).

Man kan da sagtens forestille sig situationer hvor det kan bruges.

torsdag den 15. november 2007

Den personlige forside på iGoogle - uha, den kan man bruge meget tid på, men nu må jeg vist holde for i dag. Det er rigtigt sjovt at sidde og lægge ting på og flytte rundt med dem og jeg tror virkelig at jeg vil bruge siden fremover.
Netvibes gemmer jeg til en anden gang...

Del.icio.us arbejdede jeg med i sidste uge, men fik ikke skrevet på bloggen.
Jeg lavede opgaverne og det var det! Det er ikke helt klart for mig hvorledes den kan bruges

tirsdag den 23. oktober 2007

Hurra for RSS! Endelig en "ting" der gik nogenlunde smertefrit. Jeg fik indsat de obligatoriske feeds + et par andre som jeg tror jeg kan have glæde af: anbefalinger fra Litteratursiden og kulturnyheder fra DR. Jeg regner med hen ad vejen at tilføje flere hvis der dukker nogle spændende op.
Og så fik jeg tid til at kigge på mine kollegers blogs.
Næste uge er ferie for mig, så uge 45 bliver streng med to hold opgaver.

mandag den 15. oktober 2007

Det var en drøj omgang i sidste uge, mest fordi teknikken drillede. Heldigvis var Martin på pletten og kunne hjælpe. Jeg havde nok en fordom om at chat kun var noget for unge, men nu er jeg blevet klogere, især gruppechat må kunne bruges i vores organisation når kolleger i forskellige afdelinger skal drøfte noget.
Nu glæder jeg mig til en opgavefri uge

tirsdag den 9. oktober 2007

Så kom jeg endelig i gang. Jeg synes at det er meget forvirrende og uoverskueligt, men det er nok fordi alt er nyt for mig. Forhåbentlig falder tingene på plads hen ad vejen.
Hanne